Direkte-virkende struktur
Strukturelle egenskaber: Strukturen er den enkleste og består direkte af ventilkernen, fjederen og ventilhuset. Systemtrykket virker direkte på ventilkernen. Når trykket overstiger fjederens forspændingskraft{{2}, skubbes ventilkernen åben, hvilket opnår overløb eller trykaflastning.
Fordele: hurtig respons, kompakt struktur, lave omkostninger.
Pilot struktur
Strukturelle egenskaber: Består af en pilotventil (normalt en direkte-virkende ventil med lav flowhastighed) og en hovedventil. Systemtrykket virker først på pilotventilen, og trykket i det øverste kammer af hovedventilen justeres ved at styre åbning og lukning af pilotventilen. Trykforskellen mellem det øvre og nedre kammer i ventilkernen bruges til at drive hovedventilens handling.
Fordele: Det tillader brugen af blødere fjedre, hvilket gør trykjusteringen lettere og mere præcis, med god trykstabilitet og fremragende dynamiske responsegenskaber. Den er velegnet til komplekse arbejdsforhold med høje flowhastigheder og store trykforskelle.
Ærme-type (bur-type) struktur
Strukturelle egenskaber: Ventilkernen er omsluttet af en manchet med et præcist boret hul (vindue). Ved at ændre formen og arealet af muffevinduet kan væskens strømningskapacitet og strømningskarakteristika (såsom lige procentdel, lineær osv.) kontrolleres præcist.
Fordele: God retningsbestemthed, lav vibration og støj, lille ubalanceret kraft, og mulighed for at ændre ventilkarakteristika ved at udskifte muffer med forskellige vinduer. Den er velegnet til applikationer med høje trykforskelle, lave støjkrav og præcise flowkarakteristika (såsom damp- og gasstyring).
